Oplev grafisk kunst målrettet dine børn

Moderne kunst til dine unger

Nogle har måske den fejlopfattelse, at kunst er forbeholdt de voksne. Den opfattelse har kunstvirksomheden Vissevasse for længst taget et opgør med. Med rolige og enkle børneplakater bringer Vissevasse moderne kunst ind i dit børneværelse. Dermed får dine unger også muligheden for at nyde godt af de grafiske kunstværker, som Vissevasse har sendt på markedet siden 2013.

Når det er en god ide at ophænge kunst i børneværelset, så er det ikke kun fordi, at dine yngste ikke skal snydes for noget pænt at se på. For gode kunstneriske omgivelser kan faktisk inspirere børn til at tænke mere kreativt. Dette kan de få stor fornøjelse af i skolen, og når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet.

Børneplakater giver ro og fordybelse

Vissevasse har udviklet en helt speciel kollektion, der er skræddersyet til dit børneværelse. Her er farverige, spændende og eventyrlige motiver, som helt sikkert vil glæde og inspirere dine børn. Et af de populære motiver er Prinsessen på ærten og Hyrdinden og skorstensfejeren. Hænger du disse eventyrplakater op over dit barns seng, kan du bruge dem til at fortælle de gode, gamle eventyr, der stadig er populære i dag. På et børneværelse flyder det ofte med legetøj og snavset vasketøj. Med børneplakaterne fra Vissevasse får dine børn mulighed for ro og fordybelse, når de nærstuderer de plakater, som Vissevasse har designet til dem.

Det startede med en bro

Bag Vissevasse står ægteparret Dorthe Mathiesen og Karsten Noel Poulsen fra Tårnby. De startede med at sende en grafisk plakat på gaden med et motiv fra den ikoniske Langebro. Plakaten blev så godt modtaget hos publikum, at flere motiver hurtigt kom til. Da der var kommet en række plakater med Københavns tårne og broer, opstod ønsket om også at designe de bedste plakater til børneværelset. Disse plakater kan du finde i en række butikker eller på webshoppen hos Vissevasse.

Related posts

Leave a Comment